Røde thai linsefrikadeller - Liv fra Amager
Sværhedsgrad: OOOO
Tid: 60 minutter
Ingredienser
200 g røde splitlinser
2 æg
3-4 forårsløg
1 tsk. chili
2 fed hvidløg
2 tsk. revet ingefær
1 spsk. soya
3 spsk. rød karry
2 dl. hvedemel
salt og peber
olivenolie
Fremgangsmåde
- Kog linserne i ca. 10 minutter. De må ikke koge helt ud, der skal stadig være lidt bid i.
- Når linserne er færdigkogt, hældes overskynde vand fra.
- Slå æg ud i en skål og bland med linserne.
- Skær forårsløg i ringe, hak chili fint, pres hvidløg, riv ingefær og vend det i skålen.
- Vend derefter soya og rød karry i skålen og tilsæt mel, salt og peber.
- Lad farsen stå i køleskabet i en halv time.
- Varm en pande op med olivenolie og steg som flade frikadeller.