Om kogebogen
I Københavns Kommune har vi velsmag, sundhed, klima og økologi på menuen. Derfor vil vi sammen med københavnerne udvikle Københavnernes klimakogebog – en kogebog der fyldes med københavnernes yndlings klimavenlige* opskrifter.
Her på siden kan du indsende lige præcis den opskrift, som du mener, skal være en del af københavnernes klimakogebog og på den måde dele den med hele København. Også hvis du mangler inspiration ved spisebordet, kan du med fordel tjekke alle de lækre og klimavenlige opskrifter ud, som resten af københavnerne har indsendt.
Vi sammensatte et dommerpanel, der i uge 49 udvalgte de 14 bedste og mest klimavenlige opskrifter, som københavnerne har delt her på siden. De blev derefter hakket, stegt og kogt om til en to-ugers madplan, som du kan finde lige her.
Dommerpanelet består af en bred vifte af fagpersoner.
*se kriterier for forståelse af klimavenlig i denne sammenhæng
Københavnernes klimakogebog er en del af Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi. Se mere på maaltider.kk.dk