Indsend opskrift
Her kan du skrive opskriften på den klimavenlige ret, du gerne vil dele med dine med-københavnere. Der er en række kriterier, din opskrift skal opfylde for at komme med i københavnernes klimakogebog. Det er en fordel, hvis din opskrift er børnevenlig (men ikke et krav).
Opskriften skal leve op til følgende fire kriterier:
1) Din opskrift skal være til fire personer
2) Almindelige københavnere skal kunne lave opskriften
3) Opskriften skal helst tage under en time at lave (medmindre noget skal stå natten over fx)
4) Din opskrift skal have et lavt CO2-aftryk. Det kan være svært at gennemskue, hvad CO2-aftrykket for en ret er samlet set, men på Den store klimadatabase, kan du danne dig et indtryk. Vi har ikke fastsat et max på klimaaftrykket for opskrifterne, men hav med i overvejelserne, om din ret er lavet med årstidens madvarer og om de er lokalt produceret. Du kan også reducere klimaaftrykket ved at vælge gris eller fjerkræ fremfor okeskød og lammekød, men det allerbedste for klima og miljø vil generelt være at vælge hovedsageligt plantebaseret.