Domoda (aka Maafe eller vestafrikansk peanutsuppe) - Peter fra Indre by

Ny
Vegetarisk

Sværhedsgrad: OOOO

Tid: 30-45 minutter 

Ingredienser:

4 rødløg

6 fed hvidløg

50g ingefær

1 glas creamy peanutbutter (uden sukker) ca. 250 gram

Chili efter behov

1 dåse tomatpuré

1L grøntsagsbouillon

100g snittet grønkål

Spises til:

Brune ris eller lyst brød

Fremgangsmåde:

  • Hak løg, hvidløg og ingefær og steg ved lav varme i en gryde.
  • Kom peanutbutter, tomatpuré og chili i og steg lidt videre. Tilføj grøntsagsbouillon løbende så det ikke brænder på (eller hæld vand i først og drys så to bouillonterninger i).
  • Snit grønkål imens.
  • Hæld det i suppen når den har kogt i ca. 10 minutter, og alt er blandet godt sammen. Lad det herefter koge i 10-15 minutter alt efter hvilken konsistens, du ønsker.

Skal det gå stærkt, så kog ris som det allerførste. Det passer med, at de er færdige, lidt før selve domoda’en er så. Hvis ikke du ønsker at spise ris til, kan dette udskiftes med lyst brød.

Retten kan til slut toppes med peanuts, koriander, friske tomater, forårsløg, sesam, soya osv.

Man kan også benytte broccoli eller palmekål i stedet for grønkål. Mængden af chili og ingefær kan varieres efter smag. 

Vegansk, super billigt, mættende, hurtigt og nemt at lave. Åbenlyst ikke for peanut-allergikere dog :-)



Foto fra Freepik

Del med